Mediplast A/S | Marielundvej 46E | DK-2730 Herlev | T +45 4344 4000 | F +45 4344 4005
Home
Produkter
Om os...
Kontakt
Søg

  
 

Virksomhedens historie

 

Virksomheden udspringer i 1877 fra den lokale smed i Skive, der var kendt på egnen for sit gode håndværk.

 

Opgaverne var mange - bl.a. fremstillede han instrumenter til de lokale dyrlæger.

Hans søn Niels Carl Nielsen arbejdede i 1913 i USA og blev efter sin hjemkomst opsøgt af nogle danske læger, der opfordrede ham til at importere udstyr fra Amerika.

 

1923
N.C. Nielsen overtager den lokale bandageforretning i Skive.

 

1936
N.C. Nielsen opretter sin handelsvirksomhed i Vestergade i København.

 

1950
Der opstartes egen produktion af vægte og lifte. Desuden startes en systue.

 

1972
Efterhånden er al produktion udlagt til underleverandører, idet pladsforholdene i Vestergade ikke tillader produktion.

 

1973
Udflytning til det nuværende domicil i Glostrup. Virksomheden har på dette tidspunkt 40 ansatte.

 

1975
N.C. Nielsen dør og sønnen Poul Nielsen viderfører virksomheden i samme navn.

 

1982
Poul Nielsen dør.

 

1983
Da ingen af Poul Nielsens tre sønner ønsker at indtræde i ledelsen, ansættes Lars Foghsgaard som Adm. direktør.

 

NCN opdeles i to divisioner:

Hospitaler
Rehabilitering og Fysioterapi

 

1985
Adm. direktør Lars Foghsgaard køber virksomheden af familien Nielsen.

 

1986
Virksomheden OEC overtages og en del af personalet integreres.

 

1988
Davis & Geck og Becton Dickinson starter egen markedsføring og overtager al relateret salgspersonale.

 

1990
Efter overtagelsen af Mönlycke mobility dannes en koncernstruktur, hvor Adm. direktør Lars Foghsgaard bliver Adm. direktør i N.C. Nielsen Holding A/S, der ejer N.C. Nielsen Hospitalsudstyr A/S.


Virksomheden organiseres med en samlet salgsafdeling og en selvstændig marketingfunktion.


Erling Larsen ansættes som ny Adm. direktør.

 

1991
Handelsdivisionen i firmaet Nyrup & Maag overtages og virksomheden opdeles atter i to divisioner: Hospital og Rehab. med marketing i linien.

 

1992
N.C. Nielsen Hospitalsudstyr A/S opdeles i to virksomheder, idet Rehab-divisionen udskilles som et selvstændigt selskab under navnet Scandinavian Mobility A/S.
Adm. direktør Erling Larsen fortsætter med dette selskab og ny Adm. direktør i N.C. Nielsen Hospitalsudstyr A/S bliver Morten Falck Larsen.

Samtidigt tages der beslutning om, at koncentrere virksomhedens drift omkring forbrugsartikler til sundhedssektoren, hvorfor forretningsområderne ortopædi og kapitalvarer afvikles.

Med virkning fra 1. maj erhverver det svenske selskab LIC Hygien AB 49% af aktiekapitalen og har option på køb af de sidste 51% senest pr. 1. marts 1993.

 

1993
LIC Hygien AB erhverver resten af aktiekapitalen og selskabet bliver dermed et fuldt ejet datterselskab.

 

1993
LIC Hygien AB bliver købt af det amerikanske foretagende Procter & Gamble.

 

1994
LIC Hygien AB skifter navn til Procter & Gamble Hygien AB.

 

1995
Med virkning fra 9. februar gennemfører ledergruppen, bestående af Adm. direktør Morten Falck Larsen, Administrationschef Claes Heerup og Salgs & marketingchef Keld Holm Sørensen, en Management Buy Out og erhverver selskabet, som herefter er 100% ejet af holdingselskabet N.C.N.Trade A/S.

 

1996
Med virkning fra 1. juli N.C.N.Trade A/S erhverver aktiviteterne i Ansell Medical i Sverige og danner selskabet N.C. Nielsen AB med det formål at udvide aktiviteterne til at omfatte både Danmark og Sverige. N.C. Nielsen AB bliver således et søsterselskab til N.C. Nielsen Hospitalsudstyr A/S, men i det daglige fungerer organisationen som en integreret enhed.

 

2000
Samarbejdet med Tyco (D&G) ophører.

Medio november lanceres en ny strategi baseret på Internettets muligheder. Ny dialogbaseret website og komplet butiksløsning.

 

2001
Samarbejdet med Becton Dickinson ophører.

 

2002
Med virkning fra 1. april udpeges N.C. Nielsen Hospitalsudstyr A/S til eneforhandler i Danmark af operationsborde og systemer til operationsstuer fra Maquet samt produkter til el-kirurgi fra Erbe.

 

2003
Med virkning fra 1. januar udpeges N.C. Nielsen Hospitalsudstyr A/S til eneforhandler i Danmark af operationslamper og systemer til ophæng i operationsstuer fra Heraeus.

 

2006

Den ene ejer Claes Heerup forlader selskabet i juni i forbindelse med, at de øvrige ejere Morten Falck Larsen og Keld Holm Sørensen køber hans aktier i selskabet.

 

2007

Maquet køber den del af N.C. Nielsen Hospitalsudstyr A/S som vedrører deres egne produkter.

 

2008

Mediplast køber N.C. Nielsen Hospitalsudstyr A/S.

 


 

   


Mediplast International
Mediplast Sverige
Mediplast Norge
Mediplast Finland
Mediplast GmBH
Mediplast BeNeLux BV



Mediplast A/S | Marielundvej 46E | DK-2730 Herlev | T +45 4344 4000 | F +45 4344 4005