Mediplast A/S | Marielundvej 46E | DK-2730 Herlev | T +45 4344 4000 | F +45 4344 4005
Home
Produkter
Om os...
Kontakt
Søg


28-08-2008 Nyhedsbrev august 2008

Læs om flytning, beskyttelse mod knoglecement og beskyttelseshandsker mod formaldehyd
 

 viden gør en forskel  Nyheder fra NCN og Mediplast august 2008

Find din konsulent...

 

Mediplast A/S og N.C. Nielsen Hospitalsudstyr A/S fusionerer, men de produktspecialister og produktchefer, som du har kontakt med i det daglige, vil være de samme efter 1. september 2008.

 

Vi vil foretage en mindre ændring i de enkelte produktspecialisters ansvarsområder i forbindelse med sammenlægningen af de to virksomheders sortiment.

 

For at gøre det lettere for dig, at få information om, hvem der har ansvaret for hvilke produkter i dit område, har vi lavet en oversigt på vores hjemmeside.

 

Se på www.ncnielsen.dk/finddinkonsulent

 

Venlig hilsen

Morten Falck Larsen
Adm. Direktør

 

 

Vi flytter 3. oktober 2008


I begyndelsen af oktober flytter vi til nye lokaler.


I forbindelse med sammenlægningen af Mediplast A/S og N.C. Nielsen Hospitalsudstyr A/S flytter vi til nye lokaler i Rødovre den 3. oktober 2008.

 
Vores nye adresse bliver fra den dag:
 

Mediplast ncnielsen A/S

Valhøjs Allé 174-176

2610 Rødovre

 
Alle telefon og fax numre er uændrede.

 
Vi glæder os til at byde kunder og samarbejdspartnere velkommen i de nye lokaler, hvor vi også får fine faciliteter til vore mange undervisningsaktiviteter.

 

 

Handskebeskyttelse ved håndtering af knoglecement

 

hvis du er ansat på en ortopædkirurgisk operationsafdeling, kan du risikere at komme i kontakt med stoffet methylmetracrylat, som findes i knoglecement.

 

Methylmetacrylat findes også i tandplastfyldninger, vandbaseret maling og plastgulve. Stoffets skadelige virkning er størst, når det findes i en flydende form.

 

Det er dokumenteret, at methylmetacrylat påvirker hormon- og nervesystemet. Desuden er det muligt at udvikle allergi overfor Methylmetacrylat og heraf, i yderste konsekvens, at reagere med anafylaktisk chok.

 

Ansell Medical har netop fået foretaget en ny uvildig permeationstest på flere medicinske handsker, op mod knoglecementen Palamed G60. Testlaboratoriet er Eurofins Product Testing A/S i Galten.

 

Resultaterne viser igen, at man opnår den bedste beskyttelse ved at tage flere par handsker på ad gangen.

 

Ved blot at tage 2 par definerede latexhandsker på, er du ifølge permeationstesten beskyttet i op til 6,5 minutter.

 

På de testede handsker er der ikke den store forskel på gennembrudstiderne, i forhold til om det var handsker af syntetisk- eller latexmateriale.

 

Dog må alle testresultater tages med et vist forbehold, da niveauet af methylmetacrylatens skadelige virkning er afhængig af bl.a. rumtemperatur, luftfugtighed og håndteringen samt hvem der har handskerne på.

 

Det er vigtigt at vide, at produkter der testes for kemikaliepermeation oftest er i ro. Målingerne laves ikke under vilkår der minder om den virkelige verden på hospitaler, hvor handskerne strækkes og udsættes for vrid under normal brug.

 

...så du skal stadig undgå at røre ved cementen!

 

Er du interesseret i at kigge nærmere på omtalte permeationstest for vore handsker, så kontakt din lokale konsulent eller Produktchef Dorthe Andresen på dad@ncnielsen.dk

 

 

Beskyttelseshandsker mod formaldehyd - Lillys væske

 

Hvis du er patolog eller er med til at fiksere præparater, så er du med stor sandsynlighed i kontakt med en formalinbuffer på ca. 4 %, der består af de kemiske stoffer methanol og formaldehyd. Bufferen er også kendt under synonymet ”Lillys væske”.

 

Vi har netop bedt et uvildigt laboratorium, FORCE Technology i Brøndby, om at undersøge hvorvidt man som bruger af Medicinske handsker er beskyttet mod de kemiske komponenter i Lillys væske. Den anvendte testmetoden er beskrevet og lever op til EN374-3:2003 / EN ISO 6529:2001.

 

De undersøgte handsker er standard latex operationshandskerne ”Gammex PF”, de syntetiske operationshandsker af neopren ”DermaPrene Ultra” og de usterile undersøgelseshandsker af nitril ”Nitratex”/”Nitratex EP”.

 

Alle tre produceres af Ansell Healthcare og distribueres af Mediplast ncnielsen A/S i Danmark.

 

Testresultaterne viser at ”Gammex PF”, ”DermaPrene Ultra” og ”Nitratex”/”Nitratex EP” alle yder beskyttelse i mere end 8 timer, under de i EN374-3:2003 beskrevne forhold.

               
Resultaterne kan ikke overføres til andre handskefabrikater eller handsketyper!

 

Dorthe Andresen
Produktchef

 

 

Hvis du i fremtiden ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev, skal

du blot afmelde det her.

 

Du kan til enhver tid tilmelde dig nyhedsbrevet igen her.

 

Telefon 43 44 40 00  

 


 
Tilbage
   


Mediplast International
Mediplast Sverige
Mediplast Norge
Mediplast Finland
Mediplast GmBH
Mediplast BeNeLux BV



Mediplast A/S | Marielundvej 46E | DK-2730 Herlev | T +45 4344 4000 | F +45 4344 4005