Mediplast A/S | Marielundvej 46E | DK-2730 Herlev | T +45 4344 4000 | F +45 4344 4005
Home
Produkter
Om os...
Kontakt
Søg

 Tilbage  26. november 2009

Nyhedsbrev november 2009



 

 viden gør en forskel  Nyheder fra Mediplast ncnielsen A/S november 2009

November 2009

 

Influenza A har været det store samtale emne i det meste af 2009. I modsætning til i vort broderland Sverige har debatten i DK været rolig og afbalanceret, og der har fra myndighedernes side være manet til besindighed. I Sverige har beslutningen hele tiden været, at alle skal vaccineres, og på hospitalerne har man i den grad oprustet især på brug og valg af ansigtsmasker.

 

For vores svenske del af virksomheden har det betydet en eksplosiv meromsætning, hvor vi - indtil fornyligt - har kunnet konstatere et mere normalt forbrug i Danmark.


I takt med at influenzaen er rullet ind over os, ser vi nu samme tendens som i Sverige, og vores lager af ansigtsmasker er på et absolut minimum. Vi gør alt, hvad vi kan for at skaffe varer, så vi kan dække vore kunders behov, men vi må konstatere, at det er en umulighed opgave. Vi arbejder stadig efter parolen om, at vore faste kunder har førsteprioritet, og vi takker hver dag nej til ordrer fra nye.

 

Vi beklager denne situation og håber på jeres forståelse, når vi må rationere og kun kan sende jer dele af jeres ønskede antal.
 

Lidt mere munter for os har det været, at vi kan se tilbage på et efterår, hvor vi igen med stor succes har gennemført vore Sygeplejedage for operationssygeplejersker, Servicekursus for medicoteknikkere og som noget helt nyt Sygeplejedage for anæstesi- og intensivsygeplejersker. Fællesnævneren for de 3 arrangementer har været stort udbytte for den enkelte som resultat af stor involvering og aktivitet fra kursisterne, hyggelig og konstruktiv atmosfære og selvfølgelig dygtige forelæsere.


Vi glæder os til at gentage kurserne igen til foråret. Husk, at du på vores website  kan følge med i, hvornår kurserne afvikles! 


Venlig hilsen
Keld Holm Sørensen
Salgs- og marketingdirektør

 

 

Bipolær resektion og vaporisation i saltvand, med ERBEs VIO 300D.
 

ERBE har udviklet en adaptor til VIO 300D således, at det er muligt også at udføre vaporisation.


Med den nye adaptor art. 20183-110  til MF-stikket, bliver det muligt at få aktiveret et nyt bipolært program der hedder Bipolar ++ (både cut & coag). Bipolær ++  er endnu ”skarpere og mere præcist” end det nuværende Bipolar cut & coag. Desuden gør adaptoren det muligt at anvende instrumenter som ”Mushroom” til vaporisation.


En VIO 300D kan opgraderes med et MF-stik (MultiFunktionsstik). Det giver mulighed for at foretage bipolære resektioner og med software 2.2.1 også vaporisationer i saltvand (NaCl isotonisk). Selve resektionsinstrumentet kan frit vælges mellem Olympus’, Storz’s og Wolf’s der alle kan tilsluttes VIO 300D i multifunktionsstikket. Når instrumentet tilsluttes, indstiller VIO 300D selv de anbefalede indstillinger, og instrumentet er straks klar til brug. Dette kaldes ”plug & play”, som sikrer det rigtige program til instrumentet. Det er naturligvis muligt at skrue både op og ned i effekten, så den er optimal i forhold til det enkelte indgreb.

 

Er I interesserede I at prøve bipolær resektion eller vaporisation i saltvand med VIO 300D i jeres afdeling, ønsker information om opgradering af software m.m. kan I kontakte undertegnede.
 

Produktchef el-kirurgi, Mette Strüwing MST@ncnielsen.dk

 

 

Ny engangs argon probe fra ERBE ”FiAPC”, der indeholder både filter og kabel.

 

FiAPC betyder ”Filter integrated argon plasma coagulation (APC) probe”.  FiAPC sættes direkte i APC 2 og kan herefter anvendes igennem skopet.


Ved argon beaming/koagulation igennem skoper anvendes en probe, som føres igennem skopet, og som leder argon gassen. Når strømmen aktiveres, ioniseres gassen og det giver en overfladisk koagulation på vævet. Det kan eksempelvis være et blødende mavesår, der behandles med argon beaming/koagulation.


Med en filterintegreret probe behøver man ikke bruge det lille filter mellem apparatet og kablet, og heller ikke flergangs kablet er nødvendigt, idet både filter og kabel er integreret i den nye FiAPC.


FiAPC er engangs prober og optimerer sikkerheden i forhold til hygiejne og sparer tid på rengøring af gamle flergangs prober og kabler. FiAPC kræver et andet stik end de nuværende på APC 2, og vi vender tilbage med mere information for nuværende APC 2 kunder i forhold til konvertering til de nye FiAPC og tilhørende stik.


Produktchef el-kirurgi, Mette Strüwing MST@ncnielsen.dk
 

 

Kursus for superbrugere til VIO 300D


Mediplast ncnielsen A/S afholder heldagskursus for superbrugere i VIO 300D torsdag den 18. marts 2010.
 

Kurset vil indeholde både viden om el-kirurgi, sikkerhed, programmering og tips & gode råd. Der vil være undervisning for alle i plenum, arbejdsopgaver i grupper, og desuden vil der være erfaringsudvekslingsteams, hvor deltagerne bliver inddelt efter specialer for at kunne diskutere specifikke emner og problemstillinger.

 

Kurset er for sygeplejersker i hele landet og bliver afholdt i vores lokaler i Rødovre.


Alle de afdelinger, der arbejder med ERBEs VIO 300D, bør have mindst én superbruger pr. speciale, så denne kan være vidensformidler, programmere og være kontaktperson til os.


Følg med på vores hjemmeside, hvor tilmelding vil være mulig senest fra 1. januar 2010.

 
Produktchef el-kirurgi, Mette Strüwing MST@ncnielsen.dk
 

Årligt serviceeftersyn på ERBE apparater
 

Som bekendt har Mediplast ncnielsen A/S outsourcet al service og reparation til Nordic Service Group (NSG).

 

Vi har nu åbnet op for muligheden af et fast årligt eftersyn på ERBE apparater. Serviceeftersynet fungerer som en abonnementsordning og vil foregå på det sygehus, hvor apparatet står. Ordningen foregår ved, at den ansvarlige kontakter NSG og aftaler i hvilket kvartal, man ønsker serviceeftersyn på sit apparat. NSG vil så kontakte afdelingen og aftale nærmere med hensyn hvornår, apparatet er tilgængeligt.


Apparater der kan tilmeldes abonnementsordningen:

  • VIO 300D
  • VIO 200S
  • VIO 100C
  • APC (argonbeamer)
  • IES 2 (røgsug)
  • ERBEJET 2 (Waterjet)
  • ESM 2 (væskesug)
  • ICC, alle apparater fra ICC-serien
  • ACC, alle apparater fra ACC-serien

T-serien kan ikke garanteres at kunne serviceres.

 

Folder om det årlige serviceeftersyn kan fremsendes ved henvendelse til Gitte Sejersen GSE@ncnielsen.dk


Du kan finde yderligere information på www.mediplast.dk, eller ved at kontakte undertegnede.

 

Produktchef el-kirurgi, Mette Strüwing MST@ncnielsen.dk
 

Nye krav til medicinske plastprodukter med blødgørere

 

Den 21. marts 2010 indføres nye krav til medicinske plastprodukter, der indeholder blødgørere (phthalater på engelsk).

 

Der indføres restriktioner på tre forskellige blødgørere: DEHP, DBP og BBP.

DEHP er den blødgører, der anvendes mest i PVC-plast til sundhedsvæsenet.

Fra og med den 21. marts 2010 vil Det Medicinske Direktiv 93/42/EØF indeholde følgende krav: 

  • Hvis man producerer produkter, der indeholder DEHP og deres formål er at:

    …tilvejebringe og / eller fjerne medicin, kropsvæsker eller andre stoffer til eller fra kroppen,

    og disse produkter er beregnet til at blive anvendt til:

    …børn, gravide og ammende kvinder,

    så skal man som producent forsvare dette i den tekniske dokumentation af produktet.

Der eksisterer allerede gode alternativer, og vi foreslår derfor at hospitalerne overvejer helt at undgå disse tre blødgørere.

  • Producenten skal også mærke produkter, der indeholder DEHP med et symbol (se symbolet til venstre).

Konsekvensen bliver, at hospitalerne ikke mere kan anvende produkter, der indeholder de tre blødgører til børn, gravide og ammende. Det bliver nødvendigt at finde alternativer til disse patienter.

 

Mediplast ncnielsen A/S tilbyder DEHP-frie eller PVC-frie alternativer til næsten alle vore egenproducerede Mediplast-produkter.

 

Du kan læse meget mere om indholdet i vore produkter i de dertil hørende produktspecifikationer.

 

Johan Billström johan.billstrom@mediplast.com, kvalitetsansvarlig Mediplast AB
 

Mediplast på AAO-HNSF Annual Meeting & OTO EXPO, 4.-7. oktober 2009
 

Byen San Diego modtog mere end 9.000 otolaryngologer, gæster og udstillere fra hele verden. Det videnskabelige program omhandlede cirka 60 miniseminarer, 200 mundtlige præsentationer og 300 postere.

 

OTO EXPO havde mere end 300 udstillere fra mere end 50 lande. Udstillerne viste alle nyheder indenfor ØNH-området.

 

For 7. gang deltog Mediplast med en stand, hvor vi viste vore ØNH-produkter.

 

Nye produkter:

  • Bronkoskopi sugetip med vakuumkontrol integreret i håndtaget. 
     
  • Rhinologi sugetip med vakuumkontrol integreret i håndtag, i nye længder og med nye krumninger. 
     
  • Myringotomy skalpel for børn. 

Vi er selvfølgelig med igen næste år i Boston den 26.-29. september.
 

Produktchef Infektionskontrol, Dorthe Andresen DAD@ncnielsen.dk

 

 

Ny produktspecialist i Region Syddanmark
 

Vi har den glæde pr. 1. december 2009 at kunne byde Kirsten Uhrenholt velkommen som vores nye produktspecialist i Region Syddanmark.

 

Kirsten har beskæftiget sig med salg til hospitaler i mange år. Kirsten startede sin salgskarriere hos N.C.Nielsen Hospitalsudstyr A/S, og det er helt fantastisk, at vi får muligheden for at  byde Kirsten velkommen tilbage efter 6 år. Kirsten får ansvaret for produktområderne Personligt beskyttelsesudstyr, Infektionskontrol og An/Iva.


Martin Nedergaard Jeppesen er pr. 1. november 2009 ikke længere ansat hos os som produktspecialist i Region Syddanmark. Det er Martins beslutning, og det er trist, at vi må sige farvel til en god kollega. Vi ønsker Martin held og lykke med fremtiden. 

 

Hvis du i fremtiden ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev, skal

du blot afmelde det her.

 

Du kan til enhver tid tilmelde dig nyhedsbrevet igen her.

 

Telefon 43 44 40 00  

 



 Tilbage

   


Mediplast International
Mediplast Sverige
Mediplast Norge
Mediplast Finland
Mediplast GmBH
Mediplast BeNeLux BV



Mediplast A/S | Marielundvej 46E | DK-2730 Herlev | T +45 4344 4000 | F +45 4344 4005